Franchise i Danmark: Aftal betingelserne for åbning

En underskrevet franchiseaftale betyder ikke nødvendigvis, at den nye enhed kan åbne. Finansiering kan mangle, lokaler kan vise sig uegnede, eller en nødvendig tilladelse kan udeblive. Når din eksisterende virksomhed skal udvikles til et franchisefællesskab, bør aftalen derfor beskrive vejen fra underskrift til åbning – og hvad der sker, hvis vejen ender blindt. Det handler om klare åbningsbetingelser, ikke blot en forventet åbningsdato.

1. Skeln mellem underskrift og endelig åbning

Danmark har ingen særlig franchiselov, ingen franchisespecifik registreringsordning og intet lovbestemt franchisespecifikt oplysningsdokument. Franchiseaftaler reguleres navnlig af aftaleloven og almindelige aftaleretlige principper. Aftalelovens § 36 giver mulighed for at ændre eller tilsidesætte urimelige aftaler eller vilkår. Afhængigt af aktiviteterne gælder også blandt andet konkurrenceloven, markedsføringsloven og regler om de nødvendige driftstilladelser.

Der findes dermed ikke en særlig offentlig franchisegodkendelse, som gør enheden klar til åbning. Det skal parterne selv planlægge, uden at deres interne godkendelser erstatter myndighedernes krav.

Få en juridisk rådgiver til at skelne mellem tre tidspunkter i aftalen:

• Underskrift: Hvilke forpligtelser gælder straks, eksempelvis fortrolighed og arbejdet med etableringen?
• Opfyldelse af betingelser: Hvornår er finansiering, lokaler og nødvendige tilladelser tilstrækkeligt afklaret?
• Åbning: Hvornår må enheden begynde at betjene kunder under fællesskabets navn?

Undgå at skrive, at hele aftalen først gælder ved åbning, hvis bestemmelser om etableringsarbejde og udgifter skal gælde tidligere. Beskriv i stedet præcist, hvilke forpligtelser der er betingede, og hvilke der gælder fra underskrift.

2. Gør hver betingelse konkret og dokumenterbar

Et forbehold om, at »alle forhold skal være tilfredsstillende«, giver ikke parterne en brugbar arbejdsplan. Vælg kun betingelser, der er afgørende for etableringen, og angiv, hvordan deres opfyldelse dokumenteres.

Finansieringsbetingelsen kan eksempelvis knyttes til dokumentation for finansiering af det aftalte etableringsbudget. Hvis långiverens tilsagn selv indeholder forbehold, skal parterne afklare, om tilsagnet faktisk opfylder betingelsen. Et uforpligtende møde med banken er ikke det samme som adgang til pengene.

For lokaler bør betingelsen handle om, hvorvidt de må og kan bruges til den konkrete aktivitet. En intern accept af indretningen dokumenterer ikke i sig selv, at anvendelsen er lovlig. Ved fødevareaktiviteter kan virksomheden eksempelvis skulle registreres eller autoriseres afhængigt af aktiviteterne.

Lav en oversigt med fem oplysninger for hver betingelse:

• Hvad skal være opfyldt?
• Hvem har ansvaret for at få det på plads?
• Hvilken dokumentation kræves?
• Hvornår skal dokumentationen foreligge?
• Hvem kontrollerer, at betingelsen er opfyldt?

Brug objektive kriterier, hvor det er muligt. Hvis franchisegiveren har et skøn, bør aftalen afgrænse det. Franchisetageren skal kunne forstå, hvad der mangler, og hvordan det kan bringes i orden.

3. Fordel risikoen for udgifter før åbning

Den økonomiske risiko opstår ofte, før den første kunde kommer ind. Der kan være bestilt inventar, købt udstyr og brugt tid på etableringshjælp. Derfor skal åbningsbetingelserne følges af en tydelig aftale om udgifter.

Del udgifterne op i betalinger til franchisegiveren og forpligtelser over for andre. For betalinger til franchisegiveren bør det fremgå, hvilken konkret ydelse betalingen vedrører, hvornår den anses for leveret, og hvad der tilbagebetales, hvis åbningen ikke bliver mulig. En generel formulering om, at alle betalinger fortabes, bør ikke stå uden en konkret juridisk vurdering.

For eksterne bestillinger bør parterne aftale, hvem der må bestille, og hvem der bærer tabet ved afbestilling. En intern aftale mellem franchisegiver og franchisetager ændrer ikke automatisk leverandørens rettigheder efter en allerede indgået bestilling.

Overvej derfor at udskyde uigenkaldelige bestillinger, indtil de væsentligste betingelser er opfyldt. Hvis noget skal bestilles tidligere, bør den ansvarlige part kende risikoen og godkende den skriftligt. Det er mere gennemsigtigt end efterfølgende at diskutere, hvem der opfordrede til at gå i gang.

4. Aftal en slutfrist og en ordentlig udgang

En forventet åbningsdato er ikke nødvendigvis en slutfrist for etableringsforløbet. Aftal derfor, hvornår parterne senest skal tage stilling til, om betingelserne kan opfyldes.

Beskriv, hvordan en forlængelse aftales, og hvad der sker, hvis den ikke bliver aftalt. Skal aftalen bortfalde automatisk, eller skal en part aktivt meddele, at vedkommende træder tilbage? Hvilke betalinger skal afregnes, og hvad sker der med udleveret materiale og bestilt udstyr?

Skeln også mellem en betingelse, der ikke opfyldes trods loyalt arbejde, og en part, der undlader at udføre sine aftalte opgaver. De situationer bør ikke uden videre få samme konsekvenser.

Almindelige principper om loyal oplysningspligt gælder også før aftaleindgåelsen. Kendte hindringer for åbning bør derfor ikke gemmes bag et bredt forbehold. Del væsentlige oplysninger, og dokumentér løbende ændringer i etableringsplanen.

Praktisk huskeregel: Lav én fælles åbningsoversigt med betingelser, dokumentation, ansvar, frister og økonomiske konsekvenser. Få den afstemt med franchiseaftalen, før nogen foretager væsentlige, uigenkaldelige investeringer.