Fødevarefranchise i Danmark: Få registreringerne på plads

Når en café, restaurant eller fødevarebutik skal blive til et franchisefællesskab, følger virksomhedens registreringer ikke automatisk med konceptet. Den nye franchisetagers drift skal vurderes selvstændigt, og din egen rolle kan ændre sig, hvis du begynder at levere fødevarer til andre virksomheder. Derfor bør myndighedsafklaringen være en fast opgave før åbning – ikke noget, der overlades til de sidste dage.

Skeln mellem franchiseaftalen og fødevaredriften

Danmark har ingen særskilt franchiselov og intet særligt register for franchisegivere, franchisetagere eller franchiseaftaler. Franchiseaftalen er underlagt aftaleloven og almindelige aftaleretlige principper. Blandt andet kan aftalelovens § 36 få betydning for urimelige vilkår. Markedsføringsloven og konkurrenceloven gælder også, hvor de er relevante.

Fraværet af en franchiseregistrering betyder imidlertid ikke, at en ny enhed kan åbne uden almindelig virksomhedsregistrering eller de nødvendige fødevareregistreringer. CVR-registrering, skatte- og afgiftsforhold samt fødevareregler er forskellige spor, der skal håndteres hver for sig.

Efter reglerne om fødevarevirksomheder skal disse som udgangspunkt være registreret eller autoriseret hos den relevante myndighed. Autorisationsvejledningen beskriver udtrykkeligt, at franchisevirksomhed skal autoriseres eller registreres afhængigt af aktiviteterne. Det afgørende er altså, hvad virksomheden faktisk gør – ikke at den bruger et fælles navn.

Start derfor med at identificere den virksomhed, der skal drive hver enhed, og dens konkrete aktiviteter. Undgå at bruge en eksisterende butiks registrering som dokumentation for, at en anden selvstændig virksomhed er dækket.

Kortlæg varestrømmen før den første nye enhed

Lav et enkelt diagram over fødevarernes vej fra leverandør til kunde. Medtag også eventuelt centralkøkken, lager, transport og levering mellem enheder. Diagrammet skal vise både de fysiske aktiviteter og de virksomheder, der udfører dem.

For hver virksomhed bør du besvare følgende spørgsmål:

• Hvilke fødevarer modtager, opbevarer, tilbereder og leverer den?
• Sælger den direkte til den endelige forbruger eller til andre virksomheder?
• Foregår aktiviteterne ét sted eller på flere adresser?
• Hvem står for transporten, og hvordan er den organiseret?
• Hvilke aktiviteter er nye i forhold til den eksisterende drift?

En franchisetager kan være detailvirksomhed eller engrosvirksomhed. Ifølge autorisationsvejledningen afhænger vurderingen af aktiviteterne, herunder hvem virksomheden sælger til. Klassifikationen bør derfor ikke alene bygge på, at lokalet ligner en almindelig café eller restaurant.

Forestil dig, at din eksisterende café fremover fremstiller dressinger til selvstændige franchisetagere. Du sælger nu ikke kun til caféens gæster. Hvis franchisegiveren leverer fødevarer til franchisetagere, vil franchisegiveren typisk være engrosvirksomhed og skal registreres eller autoriseres som sådan. Få den konkrete aktivitet vurderet, før leverancerne begynder.

En fælles indkøbsaftale er heller ikke nødvendigvis det samme som, at franchisegiveren selv opbevarer eller distribuerer varerne. Beskriv den faktiske løsning præcist, når du kontakter myndigheden.

Fordel opgaverne uden at skjule ansvaret

Franchiseaftalen bør beskrive, hvem der sørger for hvilke afklaringer, og hvilken dokumentation der skal foreligge før åbning. Det er ikke nok at skrive, at franchisetageren skal overholde gældende lovgivning, hvis ingen ved, hvem der tager næste skridt.

Lav et opgaveskema med fire kolonner: aktivitet, ansvarlig virksomhed, nødvendig afklaring og dokumentation. Tilføj en navngiven kontaktperson og en intern frist for hver opgave. Fristen er jeres planlægningsværktøj og må ikke forveksles med en lovbestemt sagsbehandlingstid.

Franchisegiveren kan eksempelvis levere procesbeskrivelser og oplysninger om fælles produkter. Franchisetageren kan stå for oplysninger om den lokale drift og kontakten vedrørende sin virksomhed. Hvis franchisegiveren driver et centralt lager, skal afklaringen af lagerets aktiviteter håndteres særskilt.

En intern arbejdsfordeling flytter ikke i sig selv det offentligretlige ansvar. Aftalen skal understøtte, at den ansvarlige virksomhed opfylder sine pligter – ikke give indtryk af, at franchisegiverens hjælp erstatter dem.

Gør dokumentationen til et fast åbningspunkt

Indfør en dokumenteret kontrol før åbningen. Den skal ikke erstatte myndighedernes vurdering, men sikre, at franchisefællesskabet ikke overser væsentlige forhold i travlheden.

Kontrollen bør som minimum omfatte:

• Identiteten på den virksomhed, der skal drive enheden.
• En ajourført beskrivelse af aktiviteter og varestrømme.
• Dokumentation for relevant registrering eller autorisation samt eventuelle vilkår.
• Afklaring af, hvornår de pågældende aktiviteter lovligt må begynde.
• En procedure for at vurdere senere ændringer i driften.

Gem dokumentationen samlet, og angiv, hvem der følger op på udestående punkter. Hvis der er tvivl om eksempelvis levering til andre butikker eller produktion i et fælles køkken, bør spørgsmålet afklares med den relevante fødevaremyndighed inden opstart.

Brug samme procedure ved senere ændringer. Et nyt lager, en produktionsfunktion eller en anden leveringsmodel kan kræve en ny vurdering, selv om brandet og franchiseaftalen er uændrede.

Praktisk takeaway: Kortlæg først aktiviteterne, placer derefter opgaverne, og kontrollér dokumentationen før åbning. Ingen særlig franchiseregistrering er ikke det samme som ingen registreringspligt.