Franchise i Danmark: Aftal en klar vej gennem konflikter

Når din eksisterende virksomhed bliver til et franchisefællesskab, får du samarbejdspartnere med egne investeringer og interesser. Uenigheder kan derfor ikke håndteres som interne personalesager. Før den første franchiseaftale underskrives, bør du fastlægge, hvordan parterne rejser, undersøger og løser en konflikt. Målet er ikke at undgå enhver uenighed, men at beskytte driften og samarbejdet, mens den bliver afklaret.

1. Kend den danske retlige ramme

Danmark har ingen særlig franchiselov og ingen obligatorisk franchiseregistrering. Der findes heller ikke en lovbestemt konfliktprocedure, som automatisk gælder for franchisefællesskaber. Franchiseaftalen og almindelige danske aftaleretlige regler bliver derfor centrale, når parterne er uenige.

Aftaleloven og almindelige kontraktretlige principper gælder. Udgangspunktet er aftalefrihed, men det betyder ikke, at ethvert vilkår nødvendigvis kan håndhæves. Efter aftalelovens § 36 kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det ville være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende.

Afhængigt af konfliktens indhold kan blandt andet konkurrenceloven, markedsføringsloven, købeloven, erhvervslejeloven og renteloven også få betydning. En intern procedure kan ikke sætte ufravigelige regler ud af kraft.

Der er heller ikke et særligt lovpligtigt dansk oplysningsdokument før aftaleindgåelsen. Almindelige principper om loyal oplysningspligt og ansvar under aftaleforhandlinger kan dog få betydning, hvis væsentlige oplysninger tilbageholdes eller gives forkert. En konflikt om lovede resultater handler derfor ikke nødvendigvis kun om den underskrevne aftales ordlyd.

Få en advokat til at gennemgå konfliktbestemmelsen sammen med resten af aftalen. Den skal passe til samarbejdets faktiske struktur, ikke blot ligne en standardklausul.

2. Byg en enkel trappe fra henvendelse til ledelsesdialog

Lav en procedure med få, tydelige trin. Den skal kunne bruges af en franchisetager, som står midt i den daglige drift, uden først at skulle formulere et juridisk processkrift.

Første trin er en skriftlig henvendelse. Angiv en fast modtager hos hver part og en stedfortræder. Henvendelsen bør beskrive problemet, den relevante aftalebestemmelse, hvis den kendes, konsekvensen for driften og det ønskede resultat. Vedlæg relevant dokumentation frem for lange fortolkninger af modpartens motiver.

Andet trin er en undersøgelse og et svar. Aftal frister for at bekræfte modtagelsen og give et begrundet svar. Fristerne er jeres praktiske valg, ikke særlige danske lovkrav. Skeln mellem almindelige uenigheder og forhold, der kræver hurtig handling.

Tredje trin er ledelsesdialog. Hvis kontaktpersonerne ikke finder en løsning, skal sagen videre til personer med mandat til at indgå et kompromis. Et møde uden beslutningskompetence risikerer blot at forlænge konflikten.

Beskriv også, hvad der sker, hvis en part ikke svarer. Proceduren bør kunne fortsætte til næste trin, så tavshed ikke bliver en måde at blokere sagen på.

3. Hold dokumentation og daglig drift adskilt

Et franchisefællesskab kan blive skadet, hvis en begrænset uenighed får alle dele af samarbejdet til at gå i stå. Aftal derfor, hvordan parterne håndterer den løbende drift under en konflikt, uden at nogen dermed opgiver deres rettigheder.

Forestil dig, at en franchisetager bestrider en faktura for en fælles ydelse. Den praktiske opgave er at identificere præcis, hvilken post der er omtvistet, og hvilket aftalegrundlag den bygger på. Uenigheden bør ikke automatisk udvikle sig til en diskussion om samtlige betalinger og leverancer.

Brug en fælles sagsoversigt med:

• En kort beskrivelse af hvert omtvistet punkt.
• Parternes synspunkter og relevant dokumentation.
• Eventuelle midlertidige løsninger og deres varighed.
• Ansvarlige personer og næste frist.
• Det, parterne allerede er enige om.

Midlertidige løsninger bør bekræftes skriftligt. Angiv, om løsningen kun gælder under sagens behandling, og få juridisk hjælp til at formulere eventuelle forbehold.

Undgå at gøre fortsat drift til en ubetinget pligt i enhver situation. Alvorlige forhold kan kræve andre reaktioner. Aftalen bør også håndtere, hvordan akutte problemer kan bringes videre, uden at parterne først skal gennemføre alle dialogtrin.

4. Vælg en realistisk sidste udvej

Hvis ledelsesdialogen ikke virker, kan mediation være et aftalt næste skridt. Her hjælper en neutral tredjepart med at finde en løsning; vedkommende træffer ikke selv en bindende afgørelse. Aftal, hvordan mediatoren vælges, hvordan omkostninger fordeles, og hvornår forsøget afsluttes.

Tag derefter udtrykkeligt stilling til domstole eller voldgift. Voldgift bør ikke vælges automatisk. Vurder omkostninger, behovet for fortrolighed, sagens forventede størrelse og de begrænsede muligheder for at få en voldgiftskendelse prøvet. Ved domstolsbehandling bør værneting og lovvalg gennemgås juridisk.

Lad også advokaten afklare forholdet til forældelsesfrister og muligheden for akut retsbeskyttelse. Parterne bør ikke gå ud fra, at interne forhandlinger i sig selv sikrer deres krav.

Praktisk takeaway: Skriv en kort konfliktprocedure før den første underskrift: fast modtager, klare svarfrister, ledelsesdialog og en gennemtænkt sidste udvej. Afprøv den på en tænkt uenighed, og ret de trin, som ingen kan forklare eller gennemføre.