Køb af franchise: Vælg mellem aktivkøb og selskabskøb

Når du køber en eksisterende franchiseforretning, skal du ikke kun vælge et koncept og et franchisefællesskab. Du skal også afklare, om du køber udvalgte aktiver eller ejerandelene i selskabet bag driften. Forskellen har betydning for, hvilke forpligtelser du bliver økonomisk eksponeret for, hvilke aftaler der kan fortsætte, og hvad dine rådgivere skal undersøge før underskrift.

1. Find ud af, hvad der er til salg

Et aktivkøb betyder, at du eller dit selskab køber nærmere beskrevne dele af virksomheden. Det kan være inventar, udstyr, varelager og goodwill. Købsaftalen skal præcist angive, hvad der følger med, og hvilke forpligtelser køber eventuelt overtager.

Et selskabskøb betyder, at du køber kapitalandelene i det selskab, som driver forretningen, eksempelvis anparterne i et ApS. Selskabet er fortsat den samme juridiske person med sine aktiver, aftaler og forpligtelser. Du bliver ejer af selskabet, ikke direkte ejer af hver enkelt genstand i butikken.

Denne forskel er afgørende: Ved selskabskøb ligger historiske forpligtelser som udgangspunkt stadig i det selskab, du nu ejer. Det kan påvirke værdien af din investering, selv om du ikke personligt bliver skyldner for selskabets gæld alene ved købet.

Bed sælger besvare tre spørgsmål tidligt:

• Hvem ejer de aktiver, der bruges i driften?
• Hvilken juridisk person har underskrevet franchiseaftalen?
• Er tilbuddet et salg af aktiver eller et salg af kapitalandele?

Et salgsoplæg med formuleringen »komplet franchiseforretning« er ikke et tilstrækkeligt svar.

2. Sikr retten til at fortsætte i fællesskabet

Købet af en forretning giver ikke i sig selv sikkerhed for, at du må fortsætte under kædens navn. Retten til konceptet følger franchiseaftalen, ikke blot ejerskabet til inventar eller selskabsandele.

Ved aktivkøb skal det afklares, om den eksisterende franchiseaftale kan overdrages med franchisegiverens samtykke, eller om køber skal indgå en ny aftale. Regn ikke med, at sælger alene kan love dig retten til at fortsætte.

Ved selskabskøb bliver aftaleparten normalt den samme. Franchiseaftalen kan dog indeholde en ejerskifteklausul, som kræver godkendelse, når kontrollen med selskabet skifter. Læs derfor også bestemmelser om indirekte overdragelse og ændringer i ejerkredsen.

Danmark har ingen særlig franchiselov, ingen franchisespecifik registreringsordning og ingen lovbestemt standardpakke med oplysninger, som skal udleveres før aftaleindgåelsen. Aftaleloven og almindelige aftaleretlige principper gælder, herunder at væsentlige oplysninger efter omstændighederne skal gives. Konkurrenceloven og andre almindelige regler kan også være relevante.

Aftal derfor, at handlens gennemførelse afhænger af den nødvendige godkendelse og en afklaret ret til at drive franchisen videre. Godkendelsen bør angive køber, driftssted og den aftale, der skal gælde efter overtagelsen.

3. Tilpas undersøgelsen til købsformen

Ved aktivkøb skal din due diligence især vise, at sælger ejer det, der sælges, og kan overdrage det på de aftalte vilkår. Udstyr kan være leaset, finansieret med sikkerhed eller ejet af franchisegiver. En liste over inventar er derfor ikke det samme som dokumentation for ejerskab.

Undersøg også, hvilke nødvendige aftaler der kræver særskilt samtykke. Det kan eksempelvis gælde leje, serviceaftaler og betalingsløsninger. En overtagelse fungerer dårligt, hvis lokalet følger med i forventningerne, men ikke juridisk.

Et aktivkøb er heller ikke en garanti for, at alle historiske forpligtelser bliver hos sælger. Virksomhedsoverdragelsesloven kan eksempelvis medføre, at rettigheder og pligter over for medarbejdere følger med, hvis betingelserne er opfyldt.

Ved selskabskøb skal undersøgelsen omfatte hele selskabets historik. Bed rådgiverne gennemgå blandt andet:

• Skatte- og momsforhold samt afstemninger til bogføringen.
• Gæld, sikkerhedsstillelser og eventuelle garantier.
• Verserende krav, tvister og uafklarede kundeklager.
• Mellemværender med sælger, franchisegiver og nærtstående virksomheder.

Formålet er ikke blot at finde problemer, men at afgøre, om de skal løses før overtagelsen, påvirke prisen eller håndteres gennem konkrete bestemmelser i købsaftalen.

4. Sammenlign den samlede handel, ikke kun prisen

To tilbud med samme overskrift kan dække over meget forskellige økonomiske handler. Ved aktivkøb skal du vide, hvilke aktiver prisen omfatter. Ved selskabskøb skal du forstå, hvordan selskabets gæld, likvider og øvrige balanceposter indgår i prisen.

Bed revisor udarbejde en sammenligning af købsformernes finansieringsbehov og skattemæssige konsekvenser. Momsbehandlingen kræver også konkret vurdering; en virksomhedsoverdragelse skal ikke automatisk behandles som et almindeligt salg af enkeltaktiver.

Lad advokaten omsætte fundene til klare vilkår om garantier, kendte risici og håndtering af krav efter overtagelsen. En garanti fra sælger har begrænset praktisk værdi, hvis sælger senere ikke kan betale et berettiget krav.

Praktisk takeaway: Få købsformen fastlagt, før du accepterer prisen. Kræv derefter en samlet oversigt over det, du overtager, de nødvendige godkendelser og de historiske risici, der bliver i den virksomhed, du køber.